Forside
     Danmarks-Samfundet
     Dannebrog
     Flagkalender
     Blanketter
     Kurser og foredrag
     Galleri mv.
     Links
     Kontakt
     DS Internt
     DS på facebook

:: Galleri :: Flagfester 2008 :: Køge

Køge

Omtale og billeder fra Jubilæumsarrangementet den 15. juni 2008.

Valdemarsdag blev smuk og festlig i Køge, hvor Danmarks-Samfundets 100 års jubilæum blev markeret ved flaggudstjeneste i Køge Kirke med deltagelse af 30 faner fra foreningslivet i Køge og Solrød kommuner. Køge Skoleorkester spillede på pladsen udenfor kirker, da fanerne mødte op og tog opstilling.  Ved Anders Lund Rasmussens ledelse blev alle fanerne under præludiet – Prins Jørgens March - ført ind til en smuk opstilling i kirken. Sognepræst Jan Basie begyndte prædiken, at Danmark er et land, hvor der ikke kan begynde krig. Lykken hos mennesker bliver ødelagt, bare fjenden marcherer over marken. Danmark er et fredselskende folk. Afsluttede med – De 100 år der er gået siden Danmarks-Samfundets stiftelse har set krig og ødelæggelse i et hidtil uset omfang og Jerntæppets fald og globaliseringen ser ud til i disse år at have dannet grobund for knap så charmerende former for nationalisme, som tænker på andet end små landmænd og deres lykkelige familier. Mere end nogensinde er det nødvendigt, at vi hejser for flag med taknemmelighed og besinder os. Vi har et land, som vi kan kalde vort eget. Vi har frihed, som har kostet. Vi har en fremtid, som vi må kæmpe for.
Vi skal gøre det sammen med andre flag. I fred og frihed –for fred og frihed.
Så kan vi med rette være stolte og med et smil sætte 100 legetøjsflag i Danmarks-Samfundets lagkage og bede til at vore efterkommere om 100 år her på dette sted i fred og frihed kan fejre Danmarks-Samfundets 200-års jubilæum.
Måtte Gud give os og dem lykke dertil. Amen.

Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard nævnte i sin tale før overrækkelse af faner Dannebrogs betydning for os, som vi fortsat skal værne om som nationens symbol på frihed med også at vi med glæde og stolthed bruger flaget ved store sportsbegivenheder. Gymnastikforeningen Køge Bugt modtog en børnefane, Køge Søspejdere, Ivar Huitfeldt Gruppe modtog en mellemstor fane og Politihundeforeningen i Bjæverskov, Motionsafdelingen i Ejby Idrætsforening og Danmarks-Samfundet Lokalforeningen for Køge & Omegn modtog hver en stor fane.

”Valdemarskoret” (sangere fra flere af Køges kor) under ledelse af Jan Røeboe fremførte 4 sange både nye og ældre sange fra den danske sangskat.

Fra Køge Kirke gik Køge Skoleorkester med fanerne en march til Køge Torv, hvor der blev taget opstilling. Køge Skoleorkester spillede og der blev holdt taler af borgmester Marie Stærke og formand for Lokalforeningen for Køge & Omegn Uffe Lundgaard.

Der blev af Hjemmeværnsforeningen for Køge & Omegn uddelt faneplader til deltagende faner ved arrangement om Træskoslaget i august sidste år.

Fanerne blev rullet sammen ved en trommehvirvel.

Der afsluttedes i anledning af jubilæet med en reception i kantinen på Køge Rådhus, hvor der blev uddelt bordflag og bøger fra Danmarks-Samfundet som jubilæumsgaver og rettet en tak til flagsælgere, fremmødte foreninger med faner og øvrigt medvirkende, ligesom der blev rettet en tak til kulturafdelingen i Køge Kommune, Pro Patria Fond, Nordea Kulturfond og Egon Hansen, Wika Gymnasievej for økonomi til arrangementet.

 
30 faner ved flagfestgudstjenesten i Køge Kirke ved sognepræst Jan Basie


Regionsformand Kristian Ebbensgaard holder tale før udlevering af faner


Opstilling med musik og taler på Køge Torv

l
Fanerne under kommando af Anders Lund Rasmussen på vej til Køge Kirke


Fanekolonnen på Køge Torv


Opstilling på Køge Torv


Fanerne rulles sammen

 

 

Printervenlig udgave  

Danmarks-Samfundet - Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - Tlf 43 26 20 96 - Mobil 24 46 81 26 - Fax 43 26 26 27