Calendar

jan
29
tirs
Holmens Hæderstegn
Holmens Hæderstegn
jan 29 heldags

Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet. Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.

feb
2
lør
Slaget ved Mysunde 1864
Slaget ved Mysunde 1864
feb 2 heldags

Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864.

feb
11
man
Stormen på København 1659
Stormen på København 1659
feb 11 heldags

Stormen på København i 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.

Svenskerne havde omringet København, og efter at københavnerne havde modstået omtrent et halvt års blokade, bombardementer og angreb, forsøgte svenskerne at indtage byen ved et storstilet stormangreb.

apr
2
tirs
Slaget på Reden 1801
Slaget på Reden 1801
apr 2 heldags

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

apr
18
tors
Slaget ved Dybbøl 1864
Slaget ved Dybbøl 1864
apr 18 heldags

Kampene ved Dybbøl foregik under den 2. Slesvigske Krig fra 7. april-18. april 1864. Den preussisk – østrigske hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb skanserne med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til Als.

maj
9
tors
Kampen ved Helgoland 1864
Kampen ved Helgoland 1864
maj 9 heldags

I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.

jun
5
ons
Kampen ved Dybbøl 1848
Kampen ved Dybbøl 1848
jun 5 heldags

Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.

jul
1
man
Slaget i Køge Bugt 1677
Slaget i Køge Bugt 1677
jul 1 heldags

Slaget i Køge Bugt fandt sted den 1. juli 1677 som del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.

jul
6
lør
Slaget ved Fredericia 1849
Slaget ved Fredericia 1849
jul 6 heldags

Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850).

jul
25
tors
Slaget ved Isted 1850
Slaget ved Isted 1850
jul 25 heldags

Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.

okt
4
fre
Stormen på Frederiksstad 1850
Stormen på Frederiksstad 1850
okt 4 heldags

Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag. Efter Slaget på Isted Hede trak de slesvig-holstenske oprørere sig tilbage til Holsten. Herfra angreb de flere gange danskerne med det formål at trække de danske tropper ned til Holsten (som var medlem af Det tyske Forbund) og dermed inddrage de tyske stater i Treårskrigen igen.

jan
29
ons
Holmens Hæderstegn
Holmens Hæderstegn
jan 29 heldags

Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet. Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.

feb
2
søn
Slaget ved Mysunde 1864
Slaget ved Mysunde 1864
feb 2 heldags

Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864.

feb
11
tirs
Stormen på København 1659
Stormen på København 1659
feb 11 heldags

Stormen på København i 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.

Svenskerne havde omringet København, og efter at københavnerne havde modstået omtrent et halvt års blokade, bombardementer og angreb, forsøgte svenskerne at indtage byen ved et storstilet stormangreb.

apr
2
tors
Slaget på Reden 1801
Slaget på Reden 1801
apr 2 heldags

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

apr
18
lør
Slaget ved Dybbøl 1864
Slaget ved Dybbøl 1864
apr 18 heldags

Kampene ved Dybbøl foregik under den 2. Slesvigske Krig fra 7. april-18. april 1864. Den preussisk – østrigske hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb skanserne med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til Als.

maj
9
lør
Kampen ved Helgoland 1864
Kampen ved Helgoland 1864
maj 9 heldags

I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.

jun
5
fre
Kampen ved Dybbøl 1848
Kampen ved Dybbøl 1848
jun 5 heldags

Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.

jul
1
ons
Slaget i Køge Bugt 1677
Slaget i Køge Bugt 1677
jul 1 heldags

Slaget i Køge Bugt fandt sted den 1. juli 1677 som del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.

jul
6
man
Slaget ved Fredericia 1849
Slaget ved Fredericia 1849
jul 6 heldags

Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850).

jul
25
lør
Slaget ved Isted 1850
Slaget ved Isted 1850
jul 25 heldags

Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.

okt
4
søn
Stormen på Frederiksstad 1850
Stormen på Frederiksstad 1850
okt 4 heldags

Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag. Efter Slaget på Isted Hede trak de slesvig-holstenske oprørere sig tilbage til Holsten. Herfra angreb de flere gange danskerne med det formål at trække de danske tropper ned til Holsten (som var medlem af Det tyske Forbund) og dermed inddrage de tyske stater i Treårskrigen igen.

jan
29
fre
Holmens Hæderstegn
Holmens Hæderstegn
jan 29 heldags

Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet. Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.

feb
2
tirs
Slaget ved Mysunde 1864
Slaget ved Mysunde 1864
feb 2 heldags

Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864.

feb
11
tors
Stormen på København 1659
Stormen på København 1659
feb 11 heldags

Stormen på København i 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.

Svenskerne havde omringet København, og efter at københavnerne havde modstået omtrent et halvt års blokade, bombardementer og angreb, forsøgte svenskerne at indtage byen ved et storstilet stormangreb.