Danmarks besættelse

Det er årsdagen for den tyske besættelse af Danmark.
9. april 1940 om morgenen kl. ca. 04:15 kørte tyske soldater og materiel over den danske grænse ved Kruså. Samtidig blev der indsat tyske militære enheder fra både søsiden og fra luften. En række vigtige militærstrategiske lokaliteter blev besat.

Flere steder i Danmark kom det til direkte kamphandlinger. 16 danske soldater mistede livet, 23 blev sårede. Den tyske gesandt i Danmark meddelte 10 minutter efter angrebet på Danmark, at den tyske besættelse var iværksat. Begrundelsen var at England og Frankrig havde til hensigt at inddrage Skandinavien i krigen. De tyske tropper ville derfor varetage beskyttelsen af Danmark, og hvis ikke kamphandlingerne øjeblikkeligt blev indstillet, ville København blive bombet fra luften.

Et hasteindkaldt møde mellem regering, kongehus og forsvar besluttede kl. 06:00, at indstille kampene og nedlægge våbnene.

Når flaget er på halv stang mindes Danmark dem der døde i forbindelse med besættelsesårene.

Danmarks fem år lange besættelse var dermed en realitet.

Links

Danmarkshistorien

Wikipedia