Flagdage

Her følger de officielle flagdage i Danmark samt for Grønland, Færøerne, Forsvaret og Kirken.

De sidste flagdage for 2018 er vist, samt flagdagene for 2019.

Se også justitsministeriets cirkulære om flagdage.

Officielle flagdage

dec
25
tirs
Juledag
Juledag
dec 25 heldags

Juledag, d. 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag. I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage.

jan
1
tirs
Nytårsdag
Nytårsdag
jan 1 heldags

Nytårsdag er døgnet der starter 1. januar kl. 00.00.00. Dagen er en officiel helligdag i Danmark.

feb
5
tirs
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
feb 5 heldags

I dag er det Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys fødselsdag.

feb
6
ons
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie
feb 6 heldags

I dag er det Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag.

apr
9
tirs
Danmarks besættelse
Danmarks besættelse
apr 9 heldags

Dagen er en officiel flagdag hvor der flages på halv stang til kl. 12:00. Herefter på hel stang resten af dagen. Når flaget er på halv stang mindes Danmark dem der døde i forbindelse med besættelsesårene.

apr
16
tirs
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
apr 16 heldags

I dag flages der i anledning af Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.

apr
19
fre
Langfredag (halv stang hele dagen)
Langfredag (halv stang hele dagen)
apr 19 heldags

Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Dagen markerer ifølge kristen tradition dagen da Jesus Kristus døde på korset. Langfredag er i langt de fleste lande med overvejende kristne befolkninger en helligdag.

apr
21
søn
Påskedag
Påskedag
apr 21 heldags

Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag.

apr
29
man
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
apr 29 heldags

I dag flages der i anledning af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag.

maj
5
søn
Danmarks befrielse 1945
Danmarks befrielse 1945
maj 5 heldags

Denne dag flages der for Danmarks befrielse. Den 4. maj 1945 forlød det at de tyske tropper i Nordtyskland, Holland og Danmark havde overgivet sig. Selve befrielse trådte i kraft dagen efter, den 5. maj 1945.

maj
26
søn
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik
maj 26 heldags

I dag flages der i anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag.

maj
30
tors
Kristi Himmelfartsdag
Kristi Himmelfartsdag
maj 30 heldags

Kristi himmelfartsdag (Festo Ascencio eller Ascencio Domini) er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

jun
5
ons
Grundlovsdag
Grundlovsdag
jun 5 heldags

Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.

jun
7
fre
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
jun 7 heldags

I dag flages i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag.

jun
9
søn
Pinsedag
Pinsedag
jun 9 heldags

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske.

Pinsen er festen for Helligåndens komme. Her fejrer vi, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker.

jun
15
lør
Valdemarsdag og Genforeningsdagen 1920
Valdemarsdag og Genforeningsdagen 1920
jun 15 heldags

Den 15. juni er det valdemarsdag for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.

Det er samtidig mindedag for Genforeningen den 15. juni 1920, hvor den formelle overdragelse af Sønderjylland (Nordslesvig) til Danmark fandt sted efter en folkeafstemning i hele Slesvig.

sep
5
tors
Danmarks Udsendte
Danmarks Udsendte
sep 5 heldags

Flagdagen den 5.september udtrykker anerkendelse for den indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

dec
25
ons
Juledag
Juledag
dec 25 heldags

Juledag, d. 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag. I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage.

Kirkens flagdage

dec
25
tirs
Juledag
Juledag
dec 25 heldags

Juledag, d. 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag. I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage.

dec
26
ons
2. juledag
2. juledag
dec 26 heldags

Anden juledag, d. 26. december, er folkekirkens eneste officielle martyrdag. Fra den tidligste kirke er det nemlig dagen for Sankt Stefan. Han var ifølge Det Nye Testamente den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.

apr
14
søn
Palmesøndag
Palmesøndag
apr 14 heldags

Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på den sidste uge i fasten, som også bliver kaldt den stille uge. Fejres til minde om Jesu indtog i Jerusalem.

apr
18
tors
Skærtorsdag
Skærtorsdag
apr 18 heldags

Skærtorsdag er torsdagen i den stille uge, dagen før langfredag i påsken. Ifølge Bibelen var det på denne dag, Jesus indstiftede nadveren og vaskede sine disciples fødder rene. “Skær” betyder “ren”, som i udtrykket “ren og skær”, heraf navnet skærsilden.

apr
19
fre
Langfredag (halv stang hele dagen)
Langfredag (halv stang hele dagen)
apr 19 heldags

Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Dagen markerer ifølge kristen tradition dagen da Jesus Kristus døde på korset. Langfredag er i langt de fleste lande med overvejende kristne befolkninger en helligdag.

apr
21
søn
Påskedag
Påskedag
apr 21 heldags

Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag.

apr
22
man
2. påskedag
2. påskedag
apr 22 heldags

Anden påskedag fortsætter fejringen af Jesus’ opstandelse. Her fokuseres især på, at Jesus som den opstandne igen mødte sine disciple og fulgte dem i livet.

maj
17
fre
Store Bededag
Store Bededag
maj 17 heldags

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske. I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

maj
30
tors
Kristi Himmelfartsdag
Kristi Himmelfartsdag
maj 30 heldags

Kristi himmelfartsdag (Festo Ascencio eller Ascencio Domini) er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

jun
9
søn
Pinsedag
Pinsedag
jun 9 heldags

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske.

Pinsen er festen for Helligåndens komme. Her fejrer vi, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker.

jun
10
man
2. pinsedag
2. pinsedag
jun 10 heldags

Anden pinsedag er en fortsættelse af festen for Helligåndens komme.

dec
25
ons
Juledag
Juledag
dec 25 heldags

Juledag, d. 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag. I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage.

Forsvarets flagdage

jan
29
tirs
Holmens Hæderstegn
Holmens Hæderstegn
jan 29 heldags

Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet. Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.

feb
2
lør
Slaget ved Mysunde 1864
Slaget ved Mysunde 1864
feb 2 heldags

Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864.

feb
11
man
Stormen på København 1659
Stormen på København 1659
feb 11 heldags

Stormen på København i 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.

Svenskerne havde omringet København, og efter at københavnerne havde modstået omtrent et halvt års blokade, bombardementer og angreb, forsøgte svenskerne at indtage byen ved et storstilet stormangreb.

apr
2
tirs
Slaget på Reden 1801
Slaget på Reden 1801
apr 2 heldags

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

apr
18
tors
Slaget ved Dybbøl 1864
Slaget ved Dybbøl 1864
apr 18 heldags

Kampene ved Dybbøl foregik under den 2. Slesvigske Krig fra 7. april-18. april 1864. Den preussisk – østrigske hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb skanserne med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til Als.

maj
9
tors
Kampen ved Helgoland 1864
Kampen ved Helgoland 1864
maj 9 heldags

I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.

jun
5
ons
Kampen ved Dybbøl 1848
Kampen ved Dybbøl 1848
jun 5 heldags

Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.

jul
1
man
Slaget i Køge Bugt 1677
Slaget i Køge Bugt 1677
jul 1 heldags

Slaget i Køge Bugt fandt sted den 1. juli 1677 som del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.

jul
6
lør
Slaget ved Fredericia 1849
Slaget ved Fredericia 1849
jul 6 heldags

Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850).

jul
25
tors
Slaget ved Isted 1850
Slaget ved Isted 1850
jul 25 heldags

Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.

okt
4
fre
Stormen på Frederiksstad 1850
Stormen på Frederiksstad 1850
okt 4 heldags

Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag. Efter Slaget på Isted Hede trak de slesvig-holstenske oprørere sig tilbage til Holsten. Herfra angreb de flere gange danskerne med det formål at trække de danske tropper ned til Holsten (som var medlem af Det tyske Forbund) og dermed inddrage de tyske stater i Treårskrigen igen.

Officielle flagdage for Grønland og Færøerne

jun
21
fre
Grønlands nationaldag
Grønlands nationaldag
jun 21 heldags

Grønlands nationaldag falder d. 21. juni og er dagen for grønlandsk national identitet.

jul
29
man
Færøernes nationale festdag
Færøernes nationale festdag
jul 29 heldags

Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er Færøernes nationaldag og falder den 28. og 29. juli.

 

Statslige myndigheder pålægges at flage med henholdsvis det grønlandske flag Erfalasorput og det færøske flag Merkid.