Danmarks-Samfundet søsætter primo april en landsdækkende essaykonkurrence, hvor unge fra folkeskolerne og ungdomsuddannelserne inviteres til at give deres syn på verdens ældste nationalflag, Dannebrog.
“Vi offentliggør betingelserne for at deltage i konkurrencen på sitet Dannebrog800.dk”, siger flagkonsulent og projektkoordinator Søren Cruys-Bagger og uddyber: “Danmarks-Samfundet vil gerne høre de unges tanker om, hvilken betydning vores nationale symbol Dannebrog har for dem i 2019. Essayet må gerne afspejle de unges personlige refleksioner og overvejelser om Dannebrogs betydning for dem. Det må gerne være skrevet i en direkte stil, der vejer både for og imod flagets betydning for danskerne”, siger Søren Cruys-Bagger.
Deadline for aflevering af teksterne er den 1. oktober 2019 kl. 12.00. De seks vindere offentliggøres ved en reception i Idrættens Hus i Brøndby primo november.
Præmierne er i begge alderskategorier:
1. præmie kr. 7.500
2. præmie kr. 4.000
3. præmie kr. 2.500
Yderligere oplysninger:
Flagkonsulent, projektkoordinator Søren Cruys-Bagger
Mail: scb@kp.dk