Så ved vi det: Den røde flagstang

Hvorfor flager Københavns Rådhus med Dannebrog som splitflag fra en rød flagstang? Rådhusets oprindelige ydre flagstang var hvid og lavet af træ. Den væltede under et stormvejr i 1912. For at det ikke skulle ske igen fik man rejst en flagstang i jern. For at sikre den mod rust brugte man blymønje hvis farve er rød. Rådhuset flager med splitflag. Det var en eneret som fulgte med Københavns Privilegier fra 1662 hvor Frederik den 3. gav byens borgere en ny status efter Stormen på København.

Foto: Københavns Kommune