Så ved vi det: Dannebrog ankommer

Dannebrog ankommer til Danmark. Kong Valdemar Sejr var på vej til tingstedet Urnehoved ved Hærvejen. Inde i Hjelm skov findes en lille høj ved Hesselbækken. Kongehøjen eller “Kongens forhejning” er en 16 m x 2,5 m stor gravhøj. Det fortælles, at Valdemar Sejr efter sin sejr over de hedenske estlændere den 15. juni 1219, stævnede ind til Aabenraa som det første sted hvor hans mænd igen var på dansk jord. Rygtet var gået forud for kongen. Ved Kongehøjen mødte folkemængden ”danernes flagdug” for første gang. Aabenraa kan måske betragtes som Dannebrogs første by. Den oprindelige oldtidsgravhøj, blev grundlag for den nuværende høj. Kongehøjen blev i sin nuværende udformning etableret i 1850erne efter afslutning af 3-årskrigen. I 1969 blev der opsat en mindesten ved højen i anledning af 750 års jubilæet for Dannebrogs ankomst til Danmark.

Foto: Anders Ehlert

Billedet af Kongehøjen er venligst udlånt af Skov- og Naturstyrelsen “Ud i naturen” – se mere her