Meddelelse fra Justitsministeriet

En stor del af de ansatte i staten er på nuværende tidspunkt hjemsendt som følge af covid-19. På den baggrund fraviges de almindelige retningslinjer for statslige myndigheders pligt til at flage med Dannebrog på de officielle flagdage den 9. april 2020 (Besættelsesdagen), den 10. april 2020 (Langfredag) og den 12. april 2020 (Påskedag), således at de statslige myndigheder alene bør flage, i det omfang myndighederne er bemandet med medarbejdere, der kan forestå flagning, uden at det påvirker varetagelsen af kritiske funktioner.