Valdemarsdag med Dannebrog

      

Dannebrog har som nationens flag og samlingsmærke for den danske befolkning været med til at støtte sammenhold i krisetider. Så selv om der stadig er afstandskrav og andre restriktioner, kan vi stadig bruge vores flag.

Hejs flaget på Valdemarsdag – Dannebrogs fødselsdag – og lad det vaje for vinden med sit smukke rød/hvide korsbanner.

Afstandskravet gør, at vi på Valdemarsdag ikke kan gå ud i det offentlige rum og sælge det lille Valdemarsflag. Dette salg giver – sammen med medlemskab i Danmarks-Samfundet – ellers det økonomiske grundlag for anskaffelse af faner og flag til Danmarks spejdere og foreninger.

Grupper fra De Danske Spejderkorps, KFUM spejdere og FDF har givet tilsagn om at deltage i flagsalget, men de må desværre vente til næste år.

Imens sælger vi hele ark á 50 stk. selvklæbende flag for 100 kr.
Send en mail til formanden med oplysning om navn og postadresse samt antal ark, du vil købe. Indsæt 100 kr. pr. ark på Mobile Pay nr 22463. Derefter vil flagene blive bragt eller sendt.