Valdemarsdag som samlingspunkt for national identitet og fællesskab
Den 15. juni markeres Valdemarsdag med Dannebrogsfester, festgudstjenester og parader over hele landet. Det er en dag, hvor alle har mulighed for at deltage i fejringen af Dannebrog og det fællesskab, som flaget symboliserer.
Da den 15. juni 2025 er en søndag, fejrer Dannebrogs-Samfundet Storkøbenhavn i år Dannebrog kl 17 med en festgudstjeneste i Holmens Kirke. Og kransenedlæggelsen på Møns Contragarde på Kastellet kl 14.00. Her vil 1. Regiment Danske Livregiments Soldaterforenings Sangkor synge.
I en tid præget af usikkerhed og forandringer er der måske en særlig grund til at samles om noget, der forbinder os. Dannebrog har gennem historien været et symbol på frihed, fællesskab og samhørighed, og Dannebrogs-Samfundet ønsker at invitere alle til at hejse flaget som en gestus for sammenhold og national identitet.
Dannebrog vajer fra altaner, busser, haver og offentlige bygninger – ikke som en pompøs markering, men som et stilfærdigt og ydmygt symbol på fællesskab. Flaget har en særlig betydning for mange, men det er også blevet genstand for debat. Nogle ser det som et tegn på frihed og fædrelandskærlighed, mens andre forbinder det med politiske holdninger, der kan føles ekskluderende.
For nogle er Dannebrog et symbol på befrielse, frihed, fædrelandskærlighed og fællesskab. For andre er det begyndt at føles ekskluderende. Forbundet med bestemte holdninger, politik eller national stolthed, som ikke alle kan spejle sig i. Den tvivl kan man ikke bare feje væk. Og den skal vi tage alvorligt. Men det gør ikke flaget farligt. Det gør det vigtigt.
Vi har brug for at kunne mødes om noget fælles. Og Dannebrog – i sin reneste form – handler netop om det. Ikke om grænser og skel, men om det vi deler. Et symbol, ja, men også en gestus. En måde at sige: “Her prøver vi. Her tager vi ansvar. Her bakker vi op.” Flaget er der, når vi hejser det for fællesskabet. Når vi fejrer en fødselsdag, en konfirmation og et bryllup. Når vi støtter den gode sag. Når frivillige hænger det op til loppemarkedet på torvet. Når vi fejrer vores sportsfolk. Når vi fejrer et barns fødsel. Når vi mindes.

Vi arbejder for at udbrede kendskabet til flagets historiske og kulturelle betydning og ønsker at fremhæve det som et samlende symbol. Vi uddeler flag og faner og understreger, at Dannebrog ikke handler om grænser, men om det, vi deler. Det er et symbol på ansvar, støtte og fællesskab – uanset baggrund.
Danskhed kan være mange ting – fra kartoffelsalat til couscous, fra skovtur til fredagsbøn. Det er netop i mødet mellem forskelligheder, at flaget får sin kraft. Efter befrielsesdagen den 5. maj er det vigtigt ikke kun at se tilbage, men også at se hinanden i øjnene og huske, at frihed er noget, der skal vedligeholdes med mod, nysgerrighed og respekt.
Vi inviterer alle til at hejse Dannebrog – ikke som et krav, men som en mulighed for at vise samhørighed og støtte fællesskabet.
Hvad gør man i Norden?
I de nordiske lande fejres nationaldage med stor festivitas og traditioner, der markerer landenes historie og identitet. Sverige fejrer sin nationaldag den 6. juni, som markerer både valget af Gustav Vasa som konge i 1523 og vedtagelsen af regeringsformen i 1809. Norge har sin nationaldag den 17. maj, hvor grundloven fra 1814 fejres med store parader og folkefester. Færøerne fejrer Ólavsøka (på dansk Olaifesten) den 28-29. juli, som både er festdage og markerer åbningen af det færøske parlament. Island har sin uafhængighedsdag den 17. juni, som markerer landets selvstændighed fra Danmark i 1944. Grønland fejrer sin nationaldag den 21. juni, som blev indført i 1983 og falder på årets længste dag, hvilket understreger landets stærke forbindelse til naturen.
I Danmark har vi ikke en officiel nationaldag på samme måde som de øvrige nordiske lande. Grundlovsdag den 5. juni er den dag, der kommer tættest på en nationaldag, da den markerer indførelsen af den danske grundlov i 1849. Valdemarsdag den 15. juni er primært en flagdag, der knytter sig til sagnet om Dannebrog, men den har ikke slået bredt igennem som en national festdag. I modsætning til de andre nordiske lande, hvor nationaldagen ofte fejres med store offentlige arrangementer, er markeringen af disse dage i Danmark mere afdæmpet og ofte forbundet med politiske og historiske refleksioner.