Søndag den 14. januar 2024 gennemføres Tronskifte med udråbelse på balkonen på Christiansborg Slot.
I den forbindelse opstilles faneborg som hyldest ved denne særlige historiske begivenhed.
Du og din forening opfordres til at deltage i Faneborg ved Holmens Kirke i f.m. Tronskifte, søndag den 14. januar 2024. Der skal stilles 2 personer pr. fane (fanebærer + fanevagt)
Proklamationen vil finde sted kl. 15.00. Forud for dette vil der være gennemført et Statsråd på Christiansborg Slot kl. 14.00. Hendes Majestæt Dronningen vil ankomme til Christiansborg Slot i karet med en kongelig eskorte, forventeligt omkring kl. 13.45. Deres Majestæter Kongeparret vil forlade Christiansborg Slot i karet med en kongelig eskorte, forventeligt omkring kl. 15.25.
Mødested: Holmens Kirke, kl. 13:00
Vi har aftalt at vi kan låne faciliteter i Holmens Kirke, således at der er ”varmestue” og adgang til toiletter. Der er desværre meget begrænsede parkeringsmuligheder og må forventes omfattende trængsel og vejspærringer i og omkring Holmens Kirke, hvorfor offentlig transport som metro kraftig anbefales
Vi opfordre hermed til at I tilmelder jeres forening til faneborgen og at I i jeres forening finder 2 personer (pr fane)
Meddel venligst om I agter at deltage pr. mail, ds@danmarks-samfundet.dk – senest torsdag den 11. januar kl. 21.00
Vi håber at I vil være med til at gøre dagen festlig og give nogle af jeres medlemmer en unik oplevelse denne dag på nærmeste hold.