Flagdage

Nytårsdag er døgnet der starter 1. januar kl. 00.00.00. Dagen er en officiel helligdag i Danmark.

I dag er det Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys fødselsdag.

I dag er det Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag.

Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Dagen markerer ifølge kristen tradition dagen da Jesus Kristus døde på korset. Langfredag er i langt de fleste lande med overvejende kristne befolkninger en helligdag.

Dagen er en officiel flagdag hvor der flages på halv stang til kl. 12:00. Herefter på hel stang resten af dagen. Når flaget er på halv stang mindes Danmark dem der døde i forbindelse med besættelsesårene.

Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag.

I dag flages der i anledning af Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.

I dag flages der i anledning af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag.

Denne dag flages der for Danmarks befrielse. Den 4. maj 1945 forlød det at de tyske tropper i Nordtyskland, Holland og Danmark havde overgivet sig. Selve befrielse trådte i kraft dagen efter, den 5. maj 1945.

Kristi himmelfartsdag (Festo Ascencio eller Ascencio Domini) er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

I dag flages der i anledning af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag.

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske.

Pinsen er festen for Helligåndens komme. Her fejrer vi, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker.

Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.

I dag flages i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag.

Den 15. juni er det valdemarsdag for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.

Det er samtidig mindedag for Genforeningen den 15. juni 1920, hvor den formelle overdragelse af Sønderjylland (Nordslesvig) til Danmark fandt sted efter en folkeafstemning i hele Slesvig.

Flagdagen den 5.september udtrykker anerkendelse for den indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

I dag flages der i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Christians fødselsdag.

Juledag, d. 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag. I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage.

Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på den sidste uge i fasten, som også bliver kaldt den stille uge. Fejres til minde om Jesu indtog i Jerusalem.

Skærtorsdag er torsdagen i den stille uge, dagen før langfredag i påsken. Ifølge Bibelen var det på denne dag, Jesus indstiftede nadveren og vaskede sine disciples fødder rene. “Skær” betyder “ren”, som i udtrykket “ren og skær”, heraf navnet skærsilden.

Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag. Dagen markerer ifølge kristen tradition dagen da Jesus Kristus døde på korset. Langfredag er i langt de fleste lande med overvejende kristne befolkninger en helligdag.

Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag.

Anden påskedag fortsætter fejringen af Jesus’ opstandelse. Her fokuseres især på, at Jesus som den opstandne igen mødte sine disciple og fulgte dem i livet.

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske. I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

Kristi himmelfartsdag (Festo Ascencio eller Ascencio Domini) er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske.

Pinsen er festen for Helligåndens komme. Her fejrer vi, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker.

Anden pinsedag er en fortsættelse af festen for Helligåndens komme.

Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet. Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.

Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2. slesvigske krig, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb den 2. februar 1864.

Stormen på København i 1659 var et slag under Karl Gustav-krigene, mens København var belejret af svenske tropper.

Svenskerne havde omringet København, og efter at københavnerne havde modstået omtrent et halvt års blokade, bombardementer og angreb, forsøgte svenskerne at indtage byen ved et storstilet stormangreb.

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

Kampene ved Dybbøl foregik under den 2. Slesvigske Krig fra 7. april-18. april 1864. Den preussisk – østrigske hær bombarderede stillingen indtil kl. 10 den 18. april, hvorefter den angreb skanserne med stormtropper. Selve hovedtræfningen varede kun få timer og endte med dansk nederlag og tilbagetrækning til Als.

I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.

Treårskrigen eller 1. Slesvigske krig fra 1848 til 1850 var en borgerkrig. Den er i Tyskland også kendt som den Slesvig-Holstenske krig. Det var en dansk borgerkrig, der havde sin årsag i den spændte situation i den danske helstat i 1848.

Slaget i Køge Bugt fandt sted den 1. juli 1677 som del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.

Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850).

Danmarkshistoriens største slag fandt sted under Treårskrigen (1848-50) på Isted Hede. Selve krigen, der også betegnes 1. Slesvigske Krig, skal ses i lyset af nationale modsætninger mellem de danske og tyske befolkningsdele i den danske helstat.

Stormen på Frederiksstad var Treårskrigens sidste større slag. Efter Slaget på Isted Hede trak de slesvig-holstenske oprørere sig tilbage til Holsten. Herfra angreb de flere gange danskerne med det formål at trække de danske tropper ned til Holsten (som var medlem af Det tyske Forbund) og dermed inddrage de tyske stater i Treårskrigen igen.

Grønlands nationaldag falder d. 21. juni og er dagen for grønlandsk national identitet.

Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er Færøernes nationaldag og falder den 28. og 29. juli.